More selected projects

Tomb with a View

“Når jeg dør, vil jeg begraves på 28. etage”


Eksil: Performativ samtale
Arbejdsvisning d. 07.04.2019 kl 15:00

 

Døden knytter sig til meningen med vores eksistens. Alligevel taler vi sjældent om døden. I særdeleshed ikke dens udfordringer i urbane samfund på en overbefolket planet: Hvordan det for eksempel skal gøres bæredygtigt, når 90.000 tons stål begraves alene i USA hvert år, og verden skal afsætte yderligere 6.500 kvm til de døde i 2050 - det er mere end fem gange størrelsen på New York City. Døden er i øjeblikket en industri, der forbruger ressourcer og plads på en ikke-bæredygtig global skala. Derfor spørger vi, om det er nødvendigt at overveje, hvordan rammerne omkring døden skal se ud i fremtiden? Og hvordan kan det gøres?  

Vi udforsker, hvordan vi kan oversætte fakta, interviews og samtaler om døden til en form for historie, der muliggør en dialog om dødens historiske, praktiske, emotionelle, samt religiøse aspekter. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om vi alle har krav på vores 2 kvm, når vi går bort, og fabulerer over en fremtid, som måske kan se anderledes ud.

Projektet er et nyetableret samarbejde mellem skuespiller/ cand.mag i Teater og Performance Studier, Lise Aagaard Knudsen, arkitekt/urban designer Lieve Smout, og lyddesigner/ radiodokumentarist Anne Neimann Clement. Igennem vores fagligheder repræsenterer vi forskellige tilgange til scenekunst; den performative, den æstetiske og den kommunikative. 

 

Kunstnerisk hold

Producer / performer / dramaturg: Lise Aagaard Knudsen
Scenograf: Lieve Smout 
Lyddesigner: Anne Neimann Clement