More selected projects

Kroppens Umulige Sprog

- undersøger det snøvlende, tvivlende, vrøvlende sprog.

 

Format: IN PROCESS
Genre: Billede- / scenekunst.

Residency finder sted på Teatret Får302 
21.-27.11.2022

WORKSHARING:
27.11.2022 kl. 14-16

Tilmelding:
Billetterne er gratis, men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig ved at skrive til billet@hautscene.dk 
Skriv "Kroppens umulige sprog" i emnelinjen. 

Den kunstneriske undersøgelse

Kroppens sprog har aldrig været patriarkatets sprog, for kroppens sprog er rodet. Historisk og nutidigt set har den akademiske og videnskabeligt underbyggede tekst altid været øverst i hierarkiet. Det koncise og logiske sprog er det, der bliver fremhævet som brugbart, og agens gives til dem, der kan formulere sig bedst. Dermed bliver kroppens sprog med al dens snøvlen, vrøvlen, tvivlen underkendt som brugbar viden eller erfaringsgrundlag.
I Karin Hald, Stina Strange Thue og Filip Vests projekt med arbejdstitlen “Kroppens umulige sprog” vil gruppen arbejde med alt det, der ikke kan siges med det normative sprog, med det snøvlede, det rodede og det ordløse - og de sprog, der ikke bliver lyttet til.

I løbet af residencet vil gruppen dykke ned i den erfaring og oplevelse, der ligger i netop det snøvlende. Ønsket er, at starte en samtale om tekster, der bevidst snøvler eller vrøvler sig frem og hvordan kroppens sprog kommer til udtryk - og undersøge det sted, hvor teatret og kroppen stritter imod teksten.

Gennem tekster, der får en krop, og kroppe, der får en tekst, undersøger gruppen hvilke minder, tabuer og glemte historier der ligger i det ordløse, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at erindre de erfaringer, som kroppen har lagret som ordløse gestalter i sine celler. Hvad er det for nogle erfaringer, vi ikke kan dele med hinanden og vi går glip af når vi giver al pladsen til det fattede sprog?

                                                                                                                                                                                                                                                     Foto: Morten Arnfred

 

Det kunstneriske hold

"Kroppens umulige sprog” (arbejdstitel) er et nyt samarbejde mellem Karin Hald, Stina Strange Thue og Filip Vest, der er skabt med udgangspunkt i deres fælles interesse for tekst, krop, billed- og scenekunst.

Stina Strange Thue
Foto: Kasper Bagger 

Filip Vest
Foto: Lisbeth Holten