More selected projects

Dokumentation som værk 

- en undersøgelse af live-værkets eksistens vs. dokumentation.

Format: IN PROCESS
Genre: Scene- / performancekunst.

Residency finder sted på Teatret Zeppelin 
01.-07.05 2023

WORKSHARING:
07.05.2023 kl. 14-16

Tilmelding:
Billetterne er gratis, men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig ved at skrive til billet@hautscene.dk 
Skriv "Dokumentation som værk" i emnelinjen.

HAUT bruger tilmelding for at få en fornemmelse af, hvor mange vi bliver.
Din tilmelding er derfor altid gældende, medmindre du får andet af vide. 

Den kunstneriske undersøgelse

I dette residency undersøger Linnea Langfjord Kristensen dokumentationen af live-værket, som selve værket. Er det overhovedet nødvendigt for live-værket at eksistere, for at dokumentere det og få det til at eksistere? For at markedsføre det og profitere fra det?
I en verden hvor den kuraterede dokumentation af alt fra live-værker til produkter og endda Jeg’et ofte synes vigtigere end deres egentlige eksistens, finder vi disse spørgsmål utroligt interessante. Når virksomheder lancerer nye produkter, bliver selve produktet ikke produceret før en forbruger-og købs interesse er bekræftet, og man markedsfører noget der slet ikke eksisterer endnu gennem reklamer, hjemmesider, PR og endda salg. Hvordan opfattes kunstneren, hvis denne pludselig begynder at lave værker på samme måde? Hvor alt er dokumentation og intet eksisterer?

                                                                                                                                                                                                                                            Foto: Louise Herrche Serup

 

Det kunstneriske hold

Linnea Langfjord Kristensen’s kunstneriske praksis befinder sig mellem narrativ baseret scene- og performance kunst, video og scenografiske installationer. Siden 2021 har hun researchet hvad dokumentationen af scenekunst og live-værker er og har specifikt fokuseret på hvad det betyder, hvis dokumentationen kommer først og er selve værket.
Sammen med skuespiller Thalita Beltrāo Sørensen og kunster Ida Brottmann, undersøger Linnea, under hendes HAUT-residency spørgsmålene: Er det nødvendigt for live-værket at eksistere, for at dokumentere det og få det til at eksistere?
Og for at markedsføre det og profitere fra det?
Hvilken virkelighed (eller illusion) giver denne form for dokumentation os adgang til?
Hvordan ændrer det vores opfattelse af kunstneren?

Dette tager inspiration fra Linnea’s arbejde som marketingsansvarlig for et kreativt teknologi startup kombineret med hendes arbejde som selvstændig performance kunstner og dramaturg. Når virksomheder (især startups) lancerer nye produkter, bliver selve produktet ikke produceret før mange tests har bekræftet, at der er et forbrugerbehov for produktet. Det betyder at man markedsfører noget der slet ikke eksisterer endnu gennem bl.a. reklamer, forbrugertests og hjemmesider. Return on investment skal være stor nok, for at det kan betale sig at investere penge og tid i produktet. Minimum input, maximum return.

Linnea Langfjord Kristensen
(hun/hende)  
Website

Thalita Beltrão Sørensen
(hun/hende)

Website