AN HOUR WITH Julian Juhlin
- at arbejde mellem det autentiske og det iscenesatte.
Format: AN HOUR WITH
Genre: Kort og intens fordybelse i et kunstnerskab eller en kunstnerisk praksis
Dato: 26. September
Tid: 10:00-11:00
Sted: HAUT, Lygten 39, 2400 Kbh NV
Begivenheden er gratis, men reserver venligst din plads, så vi ved, hvor meget kaffe vi skal brygge. Du kan reservere din plads lige her:
Fotograf: Louise Herrche Serup
Til denne AN HOUR WITH, inviterer vi dig til at møde Julian Juhlins kunstneriske praksis. Juhlin arbejder som billedkunstner og scenograf med at sætte sin virkelighed i scene. Fra de mest personlige, intime historier om at være jomfru og om at flytte hjemmefra til senest den utrolige, virkelige historie om Martha den sidste vandredue, der døde som den sidste af sin art på jorden i 1914.
Juhlin vil tale om sit arbejde med at iscenesætte virkelige historier og arbejde mellem det autentiske og det iscenesatte. Et arbejde med at iscenesætte umulige fantasier og skabe stjerner og ikoner.
Fotograf: Elias Rasch
OM KUNSTNEREN
Julian Juhlin (1987) debuterede som 21årig i en plastikæske på Charlottenborg som life size barbiedukke. Siden har Juhlin videreudviklet dette arbejde med performance og tableauer i det offentlige rum. Han har siddet i et birketræ i Istedgade som magisk jomfru, svævet i en kunstig skov i Tokyo og roteret 100 timer i en blinkende glaskiste i Prag. Sideløbende med arbejdet som billedkunstner har Juhlin uddannet sig som scenograf og designet kostumer og scenografier til bl.a. Det Kgl Teater.
Juhlin er fascineret af spændingen mellem det iscenesatte og det autentiske og brugt sin egen virkelighed til at opbygge en personlig ikonografi af billeder og figurer baseret på sit eget liv for at udviske grænserne mellem liv, kunst og teater.
I foråret deltog Juhlin i et residency hos HAUT med projektet Martha’s Dream sammen med Anastasia Nøhrlund, Jesper Moeslund, Frigge Fri, Roe Ørslev og Sigurd Dissing.
Læs mere på Juhlins website
OM AN HOUR WITH
AN HOUR WITH er en uformel samtale, som giver plads til kort eller intens fordybelse i en kunstnerisk praksis. Det er en mulighed for at møde kunstnere i en uformel ramme og få indsigt i viden, som oftest kun er for de mennesker som er en del af arbejdsprocessen.
Dette arrangement er støttet af Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Københavns Kommune.