Download pdf (DK)
Download pdf (ENG)
 

IN PROCESS - Metamorfose 

[Ansøgningsfrist 11-08-2023 12:00]

Internationale kunstnersamarbejder kan åbne nye perspektiver og skabe forbindelser, som tilskynder kunstnere til at udforske ukendt territorium i deres arbejde og i deres praksis. Grænserne bliver mere og mere lukkede i et Europa, der er præget af klima angst. Hvordan kan vi forsøge at åbne vores grænser? Hvordan kan vi opnå større selverkendelse og samtidig anerkende vigtigheden af at blive til sammen med andre? Af at arbejde, tænke og drømme sammen? Hvor stærk er forbindelsen mellem udenrigspolitik og mikropolitik?

Med dette open call opfordrer vi til samarbejder mellem kunstnere baseret i Danmark og ikke-europæiske kunstnere baseret uden for EU.

HAUT og Cunts Collective ønsker at invitere kunstnere til, at arbejde sammen ved residenciet Metamorfose. Vi er nysgerrige efter at finde ud af, hvilke ideer og praksisser I ønsker at udforske og udfordre i arbejdet med Metamorfose, og hvordan denne type residency kan støtte jer i det. 

Måske er I lige begyndt på et samarbejde, som I gerne vil fortsætte og undersøge, måske har I lyst til at påbegynde noget med nye samarbejdspartnere og søger en mulighed for at gøre det.

Vi er interesseret i at undersøge, hvordan vi bedst kan støtte samarbejder af en uges varighed, når samarbejdspartnerne befinder sig forskellige steder i verden. Derfor søger vi scenekunstnere baseret i Danmark, som ønsker at tilbringe en uge i residenciet Metamorfose med at samarbejde med en ikke-europæisk kunstner baseret uden for EU. De kunstnere, der er baseret i Danmark, kommer til at arbejde i black boxen på Teatret Zeppelin i København.

HAUT har mulighed for, at betale honorar til op til fem deltagende kunstnere og tilbyde et budget på 3.000 DKK, som kan anvendes til materialer og/eller leje af lokale i udlandet.

IN PROCESS – Metamorfose henvender sig til scenekunstnere og koreografer, som er i den indledende fase af udviklingen af et kunstnerisk projekt eller en kunstnerisk ide; som ønsker at afprøve og undersøge samarbejder på lang afstand; og som har brug for black box-faciliteter.

INDHOLD 

 Som del af IN PROCESS – Metamorfose tilbydes I:
Et 7-dages residency i black boxen på Teatret Zeppelin i København med HAUT som vært
Mulighed for at arbejde med lys og lyd. 
Honorar for 6 arbejdsdage på DKK 9.000 pr. kunstner (maks. 5 pers.) + honorar for forberedelse, mødedeltagelse og evaluering på DKK 1.500 kr. pr. kunstner (maks. 2 pers.). 
• Materialebudget på maks. 3.000 DKK som eventuelt kan bruges til at leje et lokale i udlandet.
• Dokumentation af den kunstneriske proces.

Der tilbydes ikke indkvartering.
 

DATOER 

​​​​​​Produktionsmøde den 1. september 2023 kl. 10.00 på HAUT/online.
• IN PROCESS-residenciet finder sted den 2.-8. oktober 2023 på Teatret Zeppelin i København.
• Deling og samtale den 8. oktober 2023 kl. 14-16.
• Evaluering af residenciet: ultimo september 2023.

 

HVAD VI FORVENTER AF JER

At I gerne vil undersøge samarbejder sammen hver for sig.
At I åbner jeres arbejdsrum for et publikum til en WORKSHARING, at I giver et indblik i jeres proces og er åbne for feedback.
At I deltager i en evaluering af IN PROCESS-residencyformatet.

SÅDAN ANSØGER I

Send os:

  1. En motiveret ansøgning, der indeholder en kort beskrivelse af jeres kunstneriske projekt/ide og jeres samarbejde og af, hvordan I ønsker at udvikle det under IN PROCESS - Metamorfose (1-2 sider).
  2. CV på alle involverede (maks. 1 side pr. person) – man er velkommen til at eksperimentere med CV-formatet.
  3. Links til jeres hjemmesider/portfolio eller dokumentation af tidligere projekter, hvis I har det.

 

Vi accepterer følgende ansøgningsformater*: 
Tekst (maks. 1-2 sider) eller
video** (maks. 5 minutter) eller 
lyd** (maks. 5 minutter).
*Tegninger, skitser, gif-billeder og memes kan anvendes som supplement til jeres ansøgning (maks. 2 sider).

Tekstbaseret ansøgning, CV’er og links skal sendes i én samlet PDF til opencall@hautscene.dk. 
Lyd- eller videoansøgninger skal sendes via en onlinetjeneste til filoverførsler til opencall@hautscene.dk. 

Skriv venligst “IN PROCESS – Metamorfose” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2023 kl. 12.00. 

Ansøgningen kan skrives på dansk og engelsk.
Er ansøgningen ikke modtaget rettidigt som én samlet PDF- fil, forbeholder vi os retten til ikke at medtage den i udvælgelsesprocessen.

I kan forvente svar på jeres ansøgning i uge 34.

 

Har I spørgsmål, så kontakt HAUT konstituerede kunstneriske leder Betina Rex på  betina@hautscene.dk

 

IN PROCESS
IN PROCESS
 er rettet mod kunstnerisk udviklingsarbejde. I det her tilfælde for kunstnere, der arbejder med scenekunst. 

KURATERING

IN PROCESS – Metamorforse er kurateret af Cunts Collective og af HAUTs kunstneriske leder.

CUNTS COLLECTIVE
Cunts Collective er et internationalt queer-feministisk performancekollektiv, der bliver drevet fra Baskerlandet, Tyskland og Danmark. Kollektivet blev grundlagt i 2018 og har aktivt researchet, optrådt, lavet undersøgelser, produceret og turneret med deres arbejde og deres residencyprogram over hele verden. De prioriterer medforfatterskab og medskabelse og anerkender betydningen af autonomi, intersektionalitet og horisontalitet. Der vises tillid til hver enkelt individs unikke potentiale i forbindelse med deres deltagelse i det kollektive arbejde. Du kan se mere om dem på deres hjemmeseside eller på deres lnstagramprofil.

HAUT
HAUT er en scenekunstorganisation, der støtter udviklingsprojekter og eksperimenter. Gennem open calls giver HAUT IN PROCESS-residencyophold til selvproducerende scenekunstnere og koreografer. IN PROCESS er skabt til kunstnerisk udviklingsarbejde og fordybelse. IN PROCESS afsluttes med et kollegialt møde mellem kunst, kunstnere og publikum, hvor dialog, og ikke domme, er i centrum. Læs mere om HAUT her og  i publikationen HAUT - Artistic development

WORKSHARING
HAUTs IN PROCESS-residencier bliver altid afrundet af en WORKSHARING. Formatet kan antage mange former, men består altid af et indblik i den kunstneriske proces og en efterfølgende modereret samtale med publikum. Samtalen tager altid udgangspunkt i, hvad kunstneren har lyst til at få publikums feedback på. 

TILGÆNGELIGHED
Teatret Zeppelin er desværre uegnet for kørestolsbrugere. Der er mange trapper og ingen elevator eller handicaptoiletter.

Børnepasning 
Til kunstnere med børn tilbyder HAUT at dække udgifter til børnepasning i forbindelse med residenciet med op til 3.000 kr. Angiv det venligst i ansøgningen, hvis det er aktuelt.

 

 IN PROCESS – Metamorfose bliver støttet af A.P. Møller Fonden, Statens Kunstfond og Københavns Kommune.

 

 

**Filstørrelser
Den maksimale filstørrelse af en videopræsentation er 300 MB. 
IN PROCESS - Metamorphosis accepterer ikke ansøgninger, der er større end det.
Når du optager din video, kan filstørrelsen ende med at overstige begrænsningen, afhængig af hvilket program og format du bruger. 

Du kan ændre filstørrelsen ved at bruge gratis software, så du sikrer dig, at den ikke overstiger begrænsningen:

  • Handbrake er gratis og kan bruges af Windows, MacOS og Linux. Brug “General → Fast 1080p 30” for at ændre størrelsen på din video. 
  • Videoer skal optages og sendes i et almindeligt videoformat og opløsning (MP4, M4V, MOV, AVI). 
  • Videofiler må ikke overstige den angivne længde. Er de længere, kan de blive afkortet automatisk. 
  • Det indtalte skal kunne høres tydeligt, og tekst skal være læselig.