Sen_sing_inannainanna_

Vi er en algoritme, en portal, en tilstand, et opråb. Vi er Cyborgmødre. 
Multimedie installation og performance


Talentprogram: Staging the Future of Technologies vol. 2 er et samarbejde mellem HAUT, CATCH og Click Festival
Showcase 2021 TBA

Den kunstneriske undersøgelse

Med inspiration i feministisk sci-fi litteratur, oldtidspoesi, økofeministiske tænkere og moderskab genskrives og kropsliggøres den sumeriske gudinde Inanna i form af en cyborg mother goddess, som tager os med på en rejse gennem tid og rum. Fra oldtidsritualer og spirituelle underverdener til interplanetariske økosystemer og rumfartsteknologi, fra kileskrift til tekstgenerering med kunstig intelligens, fra en 5-årig datters ytringer til klima og -miljøaktivistiske stemmer skabes et flersproget, flertunget, flerstemmigt modersmål, som medieres gennem cyborg mother.

Udfra researchbaseret tekstmateriale, lyd og videouddrag fra Nanna Lysholt Hansens videoværk Dear Daughter/Sen_sing_inannainanna (Russ, Shiva, Klein), skabt i samarbejde med billedkunstner Stathis Tsemberlidis, udvikler Nina Cecilie Højholdt og Nanna Lysholt Hansen en hybrid teknologisk krop og stemme, hvor aspekter af hukommelse, sprog og narrativer sættes på prøve.

SFT AUDIO SHARING

Det kunstnerisk hold

Nanna Lysholt Hansen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hendes værker kan opleves som live performance eller som kroppen/stemmen manifesterer sig i hybride teknologiske former. 
www.nannalysholthansen.com

Nina Cecilie Højholdt er computerkunstner og programmør. Hun arbejder med æstetik og politik i- og med teknologi og med at skabe interaktive oplevelser og artefakter.
www.fatpandaclub.com 

Om Staging the Future of Technologies vol. 2

Efter sidste års succes har HAUT og CATCH igen indgået et samarbejde om at skabe rammerne for to Eksil. De to Eksil bliver en del af programmet på CLICK Festival i Helsingør i maj 2020. Samarbejdet er opstået ud af en fælles vision om at tilbyde rammer for kunstnerisk forskning og talentudvikling.

Staging the Future of Technologies vol. 2 tager udgangspunkt i mødet mellem en teknologisk praksis og en kunstnerisk praksis. Projektet har fokus på at skabe nye, jævnbyrdige samarbejder i mødet mellem kunst og teknologi, og på den udviklende proces. Vi håber endvidere, at se showcases af samarbejdet til CLICK Festival, der har potentiale til at vokse og udvikle sig mod en færdig produktion efterfølgende.

Projektet er støttet af Bikubenfonden og Statens Kunstfond