Fremtidscontainer

En undersøgelse af graviditet som både en personlig oplevelse og en petriskål for samfundsnormer.


Format: IN PROCESS
Genre: 
Performance

Residens på Godsbanens Åbne Scene i Aarhus
27.04-04.05.2021

Den kunstneriske undersøgelse

Mette er gravid. Bag hendes maveskind buler et lille ansigt ud. Kroppen er i forandring. Det unge falmer, det selvstændige, det uendeligt udvidende "jeg" er sat på pause. Mettes krop er ikke længere hendes – hun er barnets beholder, hun er fremtidens container.

"Fremtidscontainer" bruger scenerummet som et forsøg på at genvinde retten over egen krop. Den gravide performer vil være fri og stiller sin krop til rådighed for eksperimentet. Men hvem tilhører Mettes krop nu? Er hun overhovedet berettiget til at udsætte sit ufødte barn for et scenekunstnerisk eksperiment? Og er frihed overhovedet muligt for holdet af scenekunstnere rundt om den gravide, der på hver sin måde har en idé om, hvad den gravide krop skal i netop det scenerum?

Om kunstnerne

"Fremtidscontainer" er et samarbejde mellem skuespillere Anna-Sofie Fredslund og Mette Gregersen, scenograf Simone Bartholin og dramatiker Sonja Ferdinand.

Mette Gregersen
Skuespiller

 

Anna-Sofie Fredslund
Skuespiller

Sonja Ferdinand
Dramatiker

Simone Bartholin
Scenograf

IN PROCESS

IN PROCESS er HAUTs residensformat for kunstnerisk udviklingsarbejde, hvor kunstnere med løn og materialebudget til rådighed har mulighed for at fordybe sig i sin kunstneriske proces.

Den kunstneriske undersøgelse "Fremtidscontainer" af Anna-Sofie Fredslund, Mette Gregersen, Simone Bartholin og Sonja Ferdinand er inviteret i residens gennem det open call "IN PROCESS" kurateret af HAUTs kunstneriske leder Naja Lee Jensen.

Denne IN PROCESS er en del af programmet "HAUT OG ..." i sæson 20/21 og er støttet af Statens Kunstfond.