LYST
af OMACHINE
Performativ undersøgelse
Fredag 31.08 - 21.15- 22.00 inkl. feedback - lille scene
Hvorfor kan vi højlydt diskutere seksualitet politisk, men samtidig mangle sprog for vores eget begær? Er vi bange for lyst?
En performativ undersøgelse af den lystfyldte samtale om sex
Tilnærmelser, forulempelse, overgreb er alle farver på ordet krænkelse, men har vi egentlig nuancer for ordet lyst? Vi undersøger, hvordan vi kan skabe et rum, som udforsker den lystbetonede samtale om seksualitet frem for seksualitet som værende et samfundsanliggende. Vi undersøger, hvordan vi kan udvide sproget for vores seksualitet og begær.
OMACHINE er et scenekunstnerisk kollektiv skabt af instruktørerne Camilla Kold og Mai Katsume. For hvert nyt projekt involverer vi andre kunstnere og performere i en medskabende proces. I dette projekt består gruppen også af tre performere Theresa Carlsen, Fernanda Movin og Andreas Dissing Hyttel samt lyd- og lysdesigner Anders Bernstorff Nyegaard. Vi arbejder med performernes egne anekdoter og undersøger, hvordan et performativt rum kan give de virkelige fortællinger en ny krop og stemme.
BEMÆRK AT DER ER BEGRÆNSEDE PLADSER TIL LYST - FOR AT SIKRE DIG EN PLADS KØB BILLET PÅ TEATERBILLETTER OG RESERVER PLADS PÅ FREJAFORSMAN@GMAIL.COM
MEDVIRKENDE: Mai Katsume, Camilla Kold, Andreas Dissing Hyttel, Fernanda Movin, Anders Bernstorff Nyegaard, Theresa Carlsen