A Moment of Silence
af Hestnes / Popovic
Work in progress teater
Fredag 31.08 - 17.30-18.45 inkl. feedback - Store Scene
Gennem dokumentarisk materiale og sanselig komposition, ser HESTNES / POPOVIĆ nærmere på vores minder - både de personlige og de kollektive.
En scenisk undersøgelse af kollektiv erindring
Under EKSIL-festivalen i august undersøger HESTNES / POPOVIĆ vores kollektive hukommelse, hvordan denne manifesteres og vækkes til live, og hvilken etik vi står overfor som mennesker i spændingsfeltet mellem magten til at huske, og begæret om at glemme. Med udgangspunkt i dokumentarisk materiale undersøges hvordan der gennem sanselig komposition kan skabes et fælles rum med publikum.
Under residens ved HAUT har de med sig komponist og korleder Lasse Aagaard. Arbejdet er en del af en undersøgelse som skal ende i premiere på Teaterhuset Avant Garden i Trondheim i 2019 med støtte af Statens Kunstfond og Norsk Kulturråd.
Om HETNES/POPOVIĆ
HESTNES / POPOVIĆ består af den danske scenograf og billedkunstner Freya Sif Hestnes og den norsk-bosniske skuespiller Marina Popović. Duoens samarbejde startede ved Akademi for Scenekunst i Fredrikstad og deres tilnærmelse til scenekunsten indebærer en forståelse af alle teatrets elementer som ligestillede i kampen om publikums opmærksomhed.
HESTNES / POPOVIĆ interesserer sig for det dokumentariske og udforsker hvordan det kan finde plads i et sanseligt rum. I dette håber de at finde kimen til forvandling og fællesskab.
Koncept, tekst og instruktion: Hestnes / Popović. Medvirkende: Malaika Jacobsen Mangwiza, Esther Leth Eliassen, Marina Popović, Freya Sif Hestnes. Korleder: Lasse Aagaard. Tak til: Anna Birkes, Petra Dahlström, Nyanzalla Fundikira, Tania Gibson, Torben Iversen, Emilie Lorentzen, Sharon Miller, Katrine Elise Leth Nielsen, Mirja Bonnè Stibolt.
Tidlingere forestillinger : There is a noise / There is a noise