memoryMechanics

En undersøgelse af relationen mellem kroppens hukommelse og en hukommelse uden krop (AI). 
Crossover: Teknologi og scenekunst. Åbent laboratorium/installation/performance.


Talentprogram: Staging the Future of Technologies vol. 2 er et samarbejde mellem HAUT, CATCH og Click Festival
Showcase 2021 TBA

 

Den kunstneriske undersøgelse

Hvad tilfører den kunstige intelligens til et kropsligt og sansebaseret arbejde, og vice versa? memoryMechanics er et laboratorieprojekt, der undersøger og udfordrer forholdet mellem maskiner med kunstig intelligens og menneskekroppens evne til at gemme og fremkalde minder. Det vil bestå af en serie af eksperimenter/værker, som undersøger forholdet - og mulighederne for interaktion - imellem en samarbejdende kunstig intelligens, dans, bevægelse, krop og fremkaldelse af minder.

I 2020 er vi ikke længere bare sansende kroppe, men også teknologiserede kroppe gennem vores hverdag, hvor vi ofte er forbundne med, og opererer i forlængelse af, apparater. På CLICK Festival viser vi både performance og inviterer publikum til at interagere med, bidrage og udforske et slags fælles mindearkiv dokumenteret som lyd og kropspositioner.

SFT AUDIO SHARING

ExoCollective & Knudsen/Bøen Collective

ExoCollective udforsker potentialet i nye teknologier, kunst og design, og består af Maja Fagerberg Ranten (interaktionsdesign), Mads Hobye (interaktionsdesign) og Troels Andreasen (datalogiprofessor).
cargocollective.com/majafagerberg
hobye.dk
exocollective.com

 

Knudsen/Bøen Collective arbejder med fremkaldelse af minder gennem sanser og kropslige stimuli, og består af Lise Aagaard Knudsen (skuespiller/cand.mag. i Teater/Performance) og Karen Eide Bøen (danser/koreograf).
kareneideboen.wordpress.com
liseaagaardknudsen.com


Kreditering

Idé & performance: Karen Eide Bøen (idé, performer)
Idé & performance: Lise Aagaard Knudsen
Idé, forsker, AI: Maja Fagerberg Ranten 
Idé, forsker, AI: Mads Hobye 
Idé, forsker, AI: Troels Andreasen

Om Staging the Future of Technologies vol. 2

Efter sidste års succes har HAUT og CATCH igen indgået et samarbejde om at skabe rammerne for to Eksil. De to Eksil bliver en del af programmet på CLICK Festival i Helsingør i maj 2020. Samarbejdet er opstået ud af en fælles vision om at tilbyde rammer for kunstnerisk forskning og talentudvikling.

Staging the Future of Technologies vol. 2 tager udgangspunkt i mødet mellem en teknologisk praksis og en kunstnerisk praksis. Projektet har fokus på at skabe nye, jævnbyrdige samarbejder i mødet mellem kunst og teknologi, og på den udviklende proces. Vi håber endvidere, at se showcases af samarbejdet til CLICK Festival, der har potentiale til at vokse og udvikle sig mod en færdig produktion efterfølgende.

Projektet er støttet af Bikubenfonden og Statens Kunstfond