Øko-feministisk hjemsøgelse 

En undersøgelse der gennem dans og performativt arbejde ønsker at vække og pirre steder i Danmark’s historiske forhold til naturen og kroppen.


Format: IN PROCESS
Genre: Dans/p
erformance

Residens på Det Nordatlantiske Fyr v/ Nationalpark Thy
05.04-11.04.2021

Den kunstneriske undersøgelse

I løbet af residenset på Det Nordatlantiske fyr og i Nationalpark Thy vil koreograf og danser Katrine Staub dykke ned i sin krops forhold til naturen i Danmark.

Katrine ønsker at videreudvikle både praksissen ‘dance for plants’(udviklet sammen med kollektivet af samme navn) og sit arbejde med Danmarks historie med udryddelse af en stor del af befolkningen i kirkens navn under ‘hekseprocesserne’. Begge dele vil hun undersøge i tæt samarbejde med den omliggende natur – både på et naturfagligt og sociokulturelt plan. Hun vil inddrage historier og folkesagn fra området og stille spørgsmål ved hvordan denne natur-/kulturarv har været med til skabe et traume og påvirke forståelser af kroppen og dans.

Om kunstneren

Katrine Staub er koreograf og danser. Fra et personligt-politisk perspektiv undersøger hun, hvad det vil sige at have viden om kroppen og stille spørgsmål ved de fortællinger der skabes om den. Hun søger at udfordre et vestligt hierarki mellem dyr, mennesker, planter og objekter og skabe performative beholdere for poetisk vidensproduktion.

Katrine Staub
Koreograf og danser

Kreditering

Kollektivet dance for plants.
Læs mere om kollektivets arbejde på danceforplants.com

IN PROCESS

IN PROCESS er HAUTs residensformat for kunstnerisk udviklingsarbejde, hvor kunstnere med løn og materialebudget til rådighed har mulighed for at fordybe sig i sin kunstneriske proces.

Den kunstneriske undersøgelse "øko-feministisk hjemsøgelse" af Katrine Staub er inviteret i residens gennem det open call "IN PROCESS – Natur" kurateret af HAUTs kunstneriske leder Naja Lee Jensen.

"IN PROCESS – Natur" er en del af programmet "HAUT OG …" i sæson 20/21 og støttet af Statens Kunstfond.