Open call - web_WRITINGSOpen call - web_WRITINGS


Open call til WRITINGS ON THE WALL – udvikling af dramatik på HAUT i efteråret 2018

HAUT søger dramatikere til udviklingsforløb for ny dramatik til vores scene hos S/H i Kødbyen.

Writings on the wall er et alternativ til det klassiske tekstworkshopformat. Vi ønsker at undersøge nye måder at arbejde med tekst og tekstudvikling på, ved at lade dig som dramatiker vælge, hvem du vil arbejde med og hvordan du vil arbejde. Din undersøgelse og teksten er i fokus. Det er også muligt at tænke i nye tværkunstneriske samarbejder, eller arbejde udenfor det traditionelle scenerum.

Writings on the wall retter sig mod scenekunstnere med erfaring med at skrive til scenen. Vi inviterer interesserede til at søge med en idé til en tekstbaseret undersøgelse eller eksperiment, som du har lyst til at afprøve i et afgrænset projekt.

Vi interesserer os for:
- Nye tekstformater
- Nye måder at tilgå tekst på
- Tværkunstneriske samarbejder eller samarbejder som krydser over til helt andre fagligheder

Du/I får:
- Et indledende sparringsmøde med projektgruppen
- Tilknyttet fast sparringspartner, og sparring på tekst og undersøgelse
- Aktører til én dags prøveforløb med efterfølgende visning eller åbent arbejdsrum
- Honorar for dit og dine samarbejdspartneres arbejde
- Opfølgning og evaluering

Det beder vi dig om:
- At du har erfaring med at skrive til scenen
- At åbne dit/jeres arbejdsrum op for publikum i en visning
- At deltage i en samtale med publikum efter visningen
- At være med til at evaluere Writings on the wall

Praktisk:
Prøvedag og visning kommer til at ligge enten d. 31/10, 21/11 eller 19/12. Et indledende møde vil ligge i begyndelsen af september.

Sådan ansøger du: 
Send os: 
- En motiveret ansøgning, der indeholder det konkrete projekt og hvem du ønsker at undersøge dit materiale med.
- Tekstuddrag på 10 sider. Det behøver ikke være den tekst, du vil arbejde videre med, men et uddrag der giver os en fornemmelse af din dramatikerstemme.
- CV med navn, adresse, alder, kontaktoplysninger, uddannelse og erfaring listet efter årstal.

Send din ansøgning i én samlet PDF-fil til info@hautscene.dk senest d. 21. juni.

Writings on the Wall er udviklet og kurateret af instruktør Liv Helm, dramatiker Marie Bjørn og dramaturg Sarah Rysgaard Jensen.