Audivisuel Performance

06.11.2015-07.11.2015

  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image

Cæcilie Overgaard er elektronisk musiker og lydkunstner, og skaber sit lydunivers ud fra en psykologisk nysgerrighed i, hvordan konkrete lyde og toner påvirker menneskets følelsesliv.  

Kristin Wichstrøm er en norsk visuel kunstner, som arbejder indenfor videoprojektion og eksperimenterer med mørke og kontrastfyldte skygger, lysets refleksioner og visualisering af lyd.

Kroppe, lyd og video indrammes i ét stort sanseligt univers, når videokunstner Kristin Wichstrøm og lydkunstner Cæcilie Overgaard forener deres udtryk i en audiovisuel performance, som appellere til publikums fantasi. Side om side, med deres kroppe som silhuetter bag lærred, vil videokunstner Kristin Wichstrøm og lydkunstner Cæcilie Overgaard anbringe sig selv, publikum og rummet, i ét stort sanseligt univers.

Deres audiovisuelle performance udforsker sceniske elementer, som krop, objekt og rum, uden en konkret historie, og med appel til publikums egne associationer.
 
Lydsiden tager udgangspunkt i Cæcilie Overgaards kommende debutalbum ‘Lydbølgen af hjerteslag’, som genremæssigt bevæger sig i krydsfeltet mellem nordisk elektronika og lydkunst.
Den visuelle side er Kristin Wichstrøms fortolkning af Cæcilies lydunivers.
Inspireret af lysets refleksion, lydens bevægelse og rum, bliver det visuelle i stor grad improviseret live, ud fra lydens ændring og rummets stemning.

På scenen: Kristin Wichstrøm og Cæcilie Overgaard i selskab med Tim Ewé (trompet), Mai Skjødt og Nina Bontle (vokal).
Kunstnerne bag: Kristin Wichstrøm og Cæcilie Overgaard.

Lydbølgens scene og lærred bliver en 90 graders vinkelvæg, som vil stå i centrum af rummet og forene  de to kunstneres udtryk, samt syns- og høresansen.
 
I mødet mellem den norske videokunstner Kristin Wichstrøm og lydkunstner Cæcilie Overgaard opstod en fascination, af samspillet mellem deres individuelle udtryk, som i denne performance bliver til et fælles univers.