More selected projects

Det Man Siger: KVINDEN

Fortælleaften

Fælleskabet HØRT arrangerer fortælleaftener fordi denne genre er demokratisk, involverende og tilmed mestres af alle. HØRT arbejder aktivt for at borgere kan mødes og dele lidt af sig selv med hinanden. På den måde er vi alle sammen med til at sætte ord på den verden, der omgiver os. HØRT gæster HAUT hver 3.måned med nye fortælleaftener. Følg med her på siden.

HØRT vises på HAUT, denne gang i forbindelse med programserien Scandinavian Pain.
 

I anledning af kvindernes internationale kampdag og 100-året for kvinders valgret i Danmark, afholder HØRT en fortælleaften om KVINDEN.

Har du en oldemor der stemte for første gang i 1915?
Har du en teenagedatter der er ved at blive en voksen kvinde?
Har du en kvindelig kollega, som tjener mindre end dig og en historien om hvorfor det er sådan?

DET MAN SIGER er publikums aften – og alle kan melde sig som fortællere. Der er plads til otte personer på scenen, der med hver deres historie beriger, belyser ogfortolker aftenens tema KVINDEN.

En plads på scenen kræver blot en selvoplevet historie på max 5 minutter. Man kan tilmelde sig som fortæller til detmansiger@hoert.dk, så er man sikret en plads på scenen. Man kan også lade sig gribe af øjeblikket og melde sig i baren på selve aftenen.