More selected projects

Frit Flet og Messias i nat

11.05.2017 kl. 17.00

  • gallery-image

Frit Flet

Med udgangspunkt i fællesbogen; Frit Flet af Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon har holdet bag dette Eksil musikaliseret bogen i en montage af tekst, krop og musik.



Frit Flet handler om kvindekroppen som en kampplads for fødsel, liv og død. Aftenens visning af Frit Flet bliver en åben og nysgerrig afsøgning af hvad feminisme og frihed er i dag, og tilgangen har været på linje med bogen at undersøge dette med varme og humor i stemme, skrift, musik og billede.

 

Messias i Nat

”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den første trompet.”

Messias i Nat er et nyskrevet korværk frit efter Händels klassiske mesterværk Messias. Med denne nutidige, rasende og håbefulde fortolkning lader vi publikum erkende at Messias aldrig kommer. At Messias er dem selv. Med klare stemmer vækker vi publikums styrke og mod til at handle og sår frøet til et fælles oprør, der forandrer alting nu i nat.

Frit Flet
Komponist: Hannah Schneider
Scenograf: Franciska Zahle
Medvirkende: Sofie Torp, Bodil Sangill og Marina Bouras
Konsulent: Liv Helm

Messias i Nat
Libretto: Alexandra Moltke Johansen
Komponist: Matilde Böcher
Medvirkende: Sophie Marie Jeppesen, Rikke Bilde, Søren Bang Jensen og Jacob Teglgaard. 
Konsulent: Liv Helm

Anmeldelser / omtale: link til omtale