More selected projects

EKSIL: Dobbeltvisning - Ceremoni for sørgende & SWEET C.I. Experience

Eksil af Rituel Virkelighed samt Noora Hannula og Ida Duelund

18.08.2017 kl. 20:00 & 19.08.2017 kl. 16.00 og kl. 20.00

  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image

Kom til to EKSIL-forestillinger på HAUT, som arbejder med forestillingen om en nærtliggende fremtid i en verden i krise. 

CEREMONI FOR SØRGENDE af gruppen Rituel Virkelighed
Et sted i en kæntret fremtid er mennesket vendt tilbage til ritualet, til ceremonien for at forstå sin sorg og sit liv. Det ligger en sorg over Europa. Over Danmark. En sorg, som tynger vores tanker og skygger for den fremtid, der ikke ligger lysende foran os. 

'Ceremoni for sørgende' handler om alle dem, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men 'Ceremoni for sørgende' handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Os der nogen gange bare har brug for at græde.

'Ceremoni for sørgende' er et ritual til den tid, og den verden, der er vores. Vi giver sorgen et rum at være i. Sorgen er noget sort. Sorgen er et hav. Sorg er kærlighed.  

SWEET C.I. EXPERIENCE af Noora Hannula og Ida Duelund
I et interview med Computerworld i 2007 forudsagde den berømte forfatter, opfinder, futurist og udviklingschef for Google, Ray Kurzweil, at 2017 ville blive året for "augmented reality." Han spåede et omfattende brug af 360-grader Virtual Reality (VR) og advarede om, at kun få ville være i stand til at forstå hvor radikalt anderledes en sådan fremtid ville være.

…. Og det ser ud som om Kurtzweil havde ret! I 2014 købte Facebook VR-gianten Oculus med en vision om at skabe et helt nyt social media-univers som vi snart vil være i stand til at træde ind i som avatarer - virtuelle alter egoer. I mellemtiden er gaming-industrien godt i gang med at introducere og promovere dating som det ultimative spil med et væld af virtuelle verdener og karakterer, der simulerer intime menneskelige relationer. 

Prototyper af kundevenlige VR-heldragter er allerede skabt og snart på markedet og det betyder med stor sikkerhed, at fremtidens forhold kommer til at inkludere interaktion på de allermest intime måder. Men ønsker vi virkelig at leve i en underligt ensom fremtid - forbundet til maskiner og distanceret fra andre mennesker? 

Inspireret af dette dilemma udforsker koreograf og danser Noora Hannula den konstruedere intimitet sammen med musiker Ida Duelund i en dansesolo, der dykker ned i en fremtid med intime oplevelser genereret af maskiner.

 

Medvirkende, Ceremoni for sørgende: Ritualet ledes af skuespiller Anne Sofie Wanstrup / scenografi og kostumer: Anna Gammelgaard / Tekst: Peter-Clement Woetmann
Medvirkende, SWEET C.I. Experience: Noora Hannula, Ida Duelund