Cult of Busy

EKSIL - TITS performance group

12.02.2018 - 18.02.2018 - visning 17.02.2018

  • gallery-image
  • gallery-image
  • gallery-image

Er vi blevet afhængige af travlhed? Føler vi os mest i live, når vi er travle? Er vi stadig “human beings”, eller er vi blevet til “human doings”?

Er vi blevet afhængige af travlhed? Føler vi os mest i live, når vi er travle? Er vi stadig “human beings”, eller er vi blevet til “human doings”? 
Disse spørgsmål udforskes, når T.I.T.S. inviterer indenfor til en work in progress visning af projektet CULT OF BUSY, der er resultatet af en uges Eksil på HAUT. 
At have travlt er blevet menneskets foretrukne rusmiddel. Vi bruger størstedelen af vores tid med at have travlt med trivielle opgaver. Vores verden er blevet én stor myretue; vi bygger, vi løber, vi skaber bevægelse. Travlhed er bevægelse. 

Stilhed er død. Døden er langsom. Livet er travlt. Travlt er livet. Vi er i live. 
Livet = travlhed. 

CULT OF BUSY er en audiovisuel danseperformance, der gennem bevægelse, lyd, video og tekst undersøger den mentale og fysiske oplevelse af travlhed, og reflekterer over vores nuværende tilstand som "human doings", der konstant har behov for at holde sig beskæftigede.


T.I.T.S. arbejder i ikke-hierarkisk konstellationer, hvor idéer udvikles kollektivt og mulighederne for hybrid teaterformer udforskes. CULT OF BUSY udvikles i konstellation af syv kunstnere - fire performers, to scenografer/kostume/lysdesigner, samt en videokunstner. CULT OF BUSY starter som konkrete idéer, opgaver eller forskning, foreslået af hver af gruppens individer, hvilket senere udvikles kollektivt. Sammen lytter, prøver, fejler og eksperimenterer de, og afgørelserne træffes organisk. Derfor kan idé og eksekvering sjældent spores tilbage til kun én person. Idéerne betragtes som kollektiv ejendom. 

 

Koncept/performer: Nela H. Kornetová / Komponist/performer: Lærke Grøntved / Performer: Katrine Leth Nielsen / Scenografi: Heidi Dalene / Videodesign/foto: Jan Hajdelak Hustak
Projektet er støttet af Statens Kunstfond