CPH DOX : AUDIO:VISUALS

  • gallery-image

Med afsæt i begrebet 'parallel' har musikerne og kunstnerne Jomi Massage og TR Kirstein og videokunstner Anna Maria Helgadottir grundlagt et fælles projekt imellem performance, film og lydkunst.

Paralleller er modsætningernes modsætning, og de tre ellers vidt forskellige kunstnere har da netop også samlet sig om noget, som Jomi Massage (aka. Signe Høirup Wille-Jørgensen), kalder 'en rejse gennem stilstand og tilstand. En visuel og lydmættet tur i toner og støj, sprækker og billeder af det ellers så stille inderste'. Et live-eksperiment fra tre veteraner på Københavns undergrunds-scene.

Koncerten er del af CPH:DOXs koncertrække AUDIO:VISUALS.

 

af: Jomi Massage (DK) og TR Kirstein (DK) og videokunstner Anna Maria Helgadottir (IS)