OPEN CALL til WRITINGS ON THE WALL vol. 2 i foråret 2019


HAUT søger dramatikere til udviklingsforløb for ny dramatik til vores scene hos S/H i København og til Svalegangen i Aarhus.
Writings on the Wall er HAUTs vision om alternativ tekstudvikling, der kan udfordre det klassiske reading-format med instruktør og skuespillere. Vi ønsker at undersøge nye måder at arbejde med tekst og tekstudvikling på ved at lade dig som dramatiker vælge, hvem du vil arbejde med, og hvordan du vil arbejde. Din undersøgelse og teksten er i fokus, og Writings on the Wall skal give mulighed for at tage chancer i forhold til arbejdsform, materiale og samarbejdspartnere.

Writings on the Wall retter sig mod scenekunstnere med erfaring med at skrive til scenen. Vi inviterer interesserede til at søge med en idé til en tekstbaseret undersøgelse eller eksperiment, som du har lyst til at afprøve i et afgrænset projekt, der dækker to workshopdage med en afsluttende arbejdsvisning for et publikum. HAUT kuraterer projekter, der udvikler nye tekstformater og tilgår tekst på nye måder.

Du får:

  • Dramaturgisk sparring på tekst, undersøgelse og under workshoppen.
  • To dages workshopforløb med efterfølgende visning eller åbent arbejdsrum.
  • Opfølgning og evaluering.
  • Et honorar for medvirken til dig og dine samarbejdspartnere.

 

Det beder vi dig om:

  • At du har erfaring med at skrive til scenen, men endnu er i begyndelsen af din professionelle karriere.
  • At åbne dit/jeres arbejdsrum op for publikum i en visning.
  • At deltage i en samtale med publikum efter visningen.
  • At være med til at evaluere Writings on the wall.

 

Praktisk:

Workshops ligger d. 23-24. februar eller 25-26. marts på S/H og 1-2. maj på Svalegangen. Workshoppen på Svalegangen er rettet mod ansøgere med base i Vestdanmark. Datoerne ligger fast, så du skal kunne deltage i en af de ovennævnte perioder.  
 

Sådan ansøger du/I:

Send os:

  1. En motiveret ansøgning (max 1 side), der indeholder det konkrete projekt, og hvem du ønsker at undersøge dit materiale sammen med. Beskriv hvad du gerne vil undersøge i samarbejdet – hvorfor og hvordan?
  2. Tekstuddrag (max 10 sider). Det behøver ikke være den tekst, du vil arbejde videre med, men et uddrag der giver os en fornemmelse af din dramatikerstemme. Angiv om det er et teksteksempel eller tekst, du ønsker at arbejde med.
  3. CV med navn, adresse, alder, kontaktoplysninger, uddannelse og erfaring listet efter årstal (max 1 side pr. person).

Din ansøgning skal samles i én PDF-fil og sendes til opencall@hautscene.dk. Skriv Writings on the Wall i emnefeltet. Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 2. januar kl. 9.
 

Writings on the Wall kurateres af instruktør Liv Helm, dramatiker Marie Bjørn og den kunstneriske leder af HAUT (TBA).
Har du spørgsmål, så kontakt daglig leder af HAUT Sarah Rysgaard Jensen på info@hautscene.dk.